Der skulle deles hjemmelavede bolsjer ud i skolen. Gulstribede bolsjer med banan/lakridssmag, blå-orange med tuttifruttismag og grønne med pebermyntearoma.
Trods kattens hjælp i køkkenet, der resulterede i en halv portion bolsjer spildt i porcelænsskår på gulvet, var der nok til alle - og rester med hjem igen.
Desuden lavede vi spraglede "regnbuemuffins" til klassens piger, som kom til fest i weekenden. Og som aktivitet, foruden ballon- og lakridssnørrebåndsstafet og fangeleg, satte jeg pigerne til at farve bordsalt med kridt og derpå hælde det i små patentglas indkøbt til lejligheden.
Jeg er ikke tilhænger af, at børnefødselsdage skal udvikle sig til det rene sukkerhelvede, så selvom jeg gerne stiller op med lidt snold, serverer jeg ikke sodavand og nægter kategorisk at stikke ungerne en slikpose hver.
Sidste år lavede vi kastanjeedderkopper til en 6årsdag i oktober og gav små selvlysende edderkoppefingerringe med hjem. Og før det har vi udleveret yoyoer og lavet fantasifuld manicure på tøsegæster.
Denne gang fik pigerne altså et glas farvet salt med hjem. De hyggede sig virkeligt med at lave det! Faktisk var de så vilde med mulighederne med saltet, at det helt bestemt må på programmet igen, hvis jeg engang i fremtiden får lov at boltre mig med et endnu billedkunsthold.
Jeg har nu tre fine glas kridtssalt stående til at pynte i min stue, sammen med minderne om endnu en dejlig kreativ børnefødselsdag.
Efter oprydningen samlede jeg lysstumperne fra fødselsdagsdesserten på et fad og morede mig over de forskelligfarvede flammer i mørket fra min hyggelige sofakrog.